Formel

FF 2000 Reynard RF 84
Helt original Reynard RF 84. Ex Frank Nolan team bil der kørte BBC Grand Stand serien i 1984.

Derefter stod den stille i 6 år indtil Hillclimb-mester Roy Lane gjorde den i stand og solgte den til David Park fra Tyne and Wear.

Efter 4 race blev den i 1996 derefter solgt til Paul Beech der i 2001 sendte den til Riverdale Engineering der lavede en hovedrenovation på bilen. Alle møtrikker skiver bolte nitter ...alt blev udskiftet.

Beech kørte ialt 8 løb i den og renoverede motoren i 2004. Og nu...er den i Danmark og skal ud og lege med Niels i Formel klassen i 2008

Alexis MK 15, 1969

Formel Ford 1600 cc Alexis MK15 fra 1969. Chassis nr. 72.

Crossle 16F, 1970

Formel Ford 1600 cc Crossle MK 16F fra 1970. Chassis nr. 36.

Den irske fabrik Crossle, som stadig eksisterer, producerede 40 stk. af deres første formel ford model 16F fra 1969-1970. Af de 40 producerede blev 13 udskibet til USA.
Chassis nr. 36 blev afsendt fra Irland til USA d. 29. juli 1970 til en Joseph Freeman i byen Edgemont, South Dakota, USA. Det er inde midt i USA’s landbrugsområde.
Den er lavet med en aftagelig ”nosecone” som ellers først blev lavet til deres næste model 20F

Fra Crossle’s register er oplyst at sidste kendte adresse er en ny ejer, men forsat i Edgemont.
Jeg har købt den i USA på østkysten, hvor sælgeren siger den har kørt de sidste 8-10 år.

Merlyn FF

Startnummer 24 er en Formel Ford 1600 model Merlyn mk.24 årgang 1973 med chassis # 429FF73.

Den blev oprindeligt leveret med rød body til Denis Rowland Racing, 9 Lancaster Road, London SW19, UK den 24. april 1973.

Herefter er der et stort sort hul i tidsrækken, indtil den dukker op i Sverige i 1990 som ”fyld” i forbindelse med, at Greger Petterson importerer et antal formelbiler til sit museum. (Det vides dog, at den har kørt på Brands Hatch umiddelbart inden.) Sven Johansson, Simlångsdalen købte restaureringsobjektet og satte bilen i stand over en årrække. Herefter kørte han noget club race med den. I 1996 overtager Jan Hansson, Malmø Merlyn’en og kører med i RHK Cup:an.

Jeg køber den i november 2001 og har bla. deltaget med den i RHK Cup:an på Falkenberg og Kinnekulle.

Brabham BT41 – formel 3, 1600 ccm Twin Cam Holbay motor med ca. 135 HK med indsugningsbegrænser – uden begrænser som i Atlantic serien er ydelsen ca. 180-195 hk.

Tidligere ejet af Jørgen Egdal på Fyn, der gennem flere år har istandsat den til den høje standard den fremstår i idag.

Tidligere ejere/kørere er P.O.Zetterstrøm i 1973 sæsonen med kørsel bl.a. på Silverstone, 74-75 Erkii Salminen m.fl. Jeg har fået stykket den komplette ejer historik sammen, som bl.a. fortæller at Lella Lombardi, der skulle være den første kvindelige F1 kører, lånte den engang til et svensk Formel 3 mesterskabsløb og kørte af den i barrieren.

Bag- og frontvinger er ikke som den forlod fabrikken – de er justeret og optimeret engang i 80’erne. Med Jørgen Egdal og jeg er i færd med at gendanne den originale vingeopsætning- og konstruktion, og håber det måske i løbet 2009 kan være færdiggjort, så den kan ses helt original til efteråret.

BT41 modellen påstås at være den sidste ”kunde”- formelbil Brabham lavede – siden overgik man til alene at lave formel 1 vogne. Der blev lavet lidt under 50 styk af typen, der er næsten identisk med BT40 – som tilsvarende hentede mange detaljer fra BT38 modellen. Efter 1973 blev Formel 3 udvidet/revideret til 2 liter motorer.

Det er en rigtig dejlig bil at køre i med et godt og solidt bundtræk.

G.R.D. formel 3, 1600cc, 1973.
B ilen blev købt til Sverige af Håkan Alrikson i 1973.
Håkan kørte bl.a. europamesterskab i bilen i flere perioder.
I 1975 blev den om bygget til 2000cc.
Jeg købte den i 2006.

Bilen er gennemrestaureret - ja så god som ny. Kørte sidste år (2007) Jim Clark Revival på Hochenhem, herfra billedet. På omslaget af bogen om Ring Djursland er det den bageste røde bil.

Van Diemen – FF 1600 – 1979.
Bilen kørte i Copenhagen GP 2008 med nr. 2 (rød) af den unge Jespersen

Titan mk 5/6 formel 1600cc, 1971.
Bbilen blev købt af Carl Harss i 1971 til USA.
Der er nogen forviring omkring dens historie fra 1976-89, men der arbejdes på sagen.

Bilen blev i 1989 købt til England af Simon Hearfield, som kørte i den i flere perioder. Også hans søn kørte i den.
I 1997 blev den købt af Chris Alfort, som gennemrestaurerede den, men kørte ikke særligt meget i den.
Jeg købte den af Chris i 2004, og har deltaget i samtlige løb i CFFC sæsonerne 05, 06 og 07 i gruppe C.
Dog deltog jeg ikke i to løb i 07 efter min ulykke på Hockenheim.

Jeg blev nr. 7 i 05, nr 3 i 06 og 07 omkring 7-8.
I CFFC kører vi på baner som Spa, Monza, Dijon, Zolder, Nürburgring, Hockenheim, Magny-Cour, Zandvoort m.m.

John Øhlers,
klasserepræsentant for formelklassen

Jeg har siden drengeårene haft med MC og BILER at gøre. Jeg fik min første knallert som 11 årig, der hurtigt blev udskiftet med en motorcykel - og senere med en bil.

De blev alle brugt på naboens marker.
I efteråret 1967 kom jeg i lære som mekaniker hos VW i Hillerød.
Efter et år som mekaniker i forsvaret, var jeg hos VW i Helsinge indtil 1978, hvorefter jeg blev ansat som mekaniker/smed i Hørsholm Kommune,
hvor jeg stadig arbejder.

Jeg har gennem årene kørt Motocross på mc og manøvreprøver i VW. I HMS har jeg kørt nogle Hill Climbs i min Porsche
og været mekaniker for Alex Thomsens Porsche 911 i 71/B4 klassen. Siden 2005 har jeg kørt i Formelklassen.

RPB 1300 cc, Formel VEE 1967

Første ejer af min RPB var Jan Svensson i Uppsala (Sverige).
Han kørte i sommeren 1967 uden større resultater.

Derefter stod bilen gemt i en ladeind til 1999, da Bent Gelotte og Bo Pettersson Uppsala sammen købte den. De totalrenoverede den, og fra 2000 har Bo Pettersson kørt Historisk RACE med den i Sverige og rundt i Europa.

Et par år ejede Bent og Bo den sammen ( Bent var mek. og Bo kører). Herefter ejede Bo den frem til Svensk Sportsvognsmeeting 2005, hvor den var til salg.

Bilen var 100% i orden og havde vundet mange løb – så jeg købte den, og efter nogle små ændringer, var jeg på banen.

Det er en sjov og driftsikker Racervogn.

Formel VEE køres i 4 klasser.
A 1200cc 1965-68
B 1300cc 1966-68
C 1300cc 1968-71
C 1300cc 1968-71 med 2 enkelt karburatorer.

Formel Super VEE køres i to klasser.
1600cc luftkølet med 2 dobb karburatorer 1970-73
1600cc vandkølet 1973-

Min er en RPB klasse B, 1967 1300cc med en enkelt Karburator 30 mm og ca. 65hk.
Det lyder ikke af meget men med en mindstevægt på 375 kg. (min vejer 405 kg.) er min bedste omgangstid på Knutstop 1.13.02.
De hurtigste i kl. C enkelt karburator yder ca. 80 hk. og kører tider på 1.08.010

Historien om RPB Fabrikken, som byggede Formel biler og glasfiberkarrosserier til VW, kan læses på Thomas RPB side.

Thomas Wilken-jensen

Søndag 6. Juli var jeg til Svensk Sportsvogns Meeting. Ib Rasmussen prøvede at sælge mig hans Corami FF1600, men en FF er alt for smal til sådan en som mig... John Øhlers stod ved siden af og grinede da jeg skulle op af den, mens han sagde at i Hans Vee var der MEGET mere plads! Og som sagt så gjort..... Hen og sidde i John´s Vee, og ganske rigtigt, skabt til en voksen mand...
Om mandagen efter SSM, havde jeg fri. Den dag gik med at surfe på nettet, og kikke på Formel Vee biler, hvad skulle man så søge efter??? Mange muligheder, og mange meninger... snakkede med en del herhjemme fra. Efter at have surfet den del! Timer, fandt jeg en som jeg kunne se muligheder i, nemlig en Viper Formula Vee

Viper Formel Vee, 1979

Historien om bilen er faktisk meget interesant. Det startede i 1978, snakkede Robert (Bob) Negron og Bill Fiock sammen omkring størrelserne på en Formel Vee. Årsagen var at Bob som er 1.95 høj, havde problemer med at sidde i de modeller der dengang fandtes. Samtidig syntes de ikke at de biler man i USA kunne købe var de optimale.

I vinteren 1978/79 var Bob og Bill enige om designet af rammen. Motoren var her en del af den bærende konstruktion, samt bagenden skulle have ”Zero roll” affjedring. Rammen blev bygget meget bred fortil, mens bagenden skulle smalle ind. Samtidig skulle rammen være meget lav, da bilen gerne skulle have lidt hen i en dråbeform. Forakslen er pakket helt ind af frontkåben, mens bilen langsomt bliver smallere og smallere bag til. De 2 første løb i 1979 Kørte bilen med et meget kantet bagparti, hvorefter i venteren 79/80 at blive ombyget til Zero-roll bagenden med motoren som en bærende del af chassiet. Det nye karrosseri var denne gang, meget aerodynamisk udformet, samt et meget højt forrude-parti. Efter at have kørt med dette i et havlt årstid, blev bilen endnu en gang ombygget (omkring 8/1980) Årsagen var at når der kom olie på banen, kan man ikke se ud af forruden! Efteråret 1980 fik bilen sin endlige udformning.

2004 og 2005 var uden løbsdeltagelse og det blev ved et fritidsjob som instruktør på Sturup Raceway og noget træning i en bedaget Volvo S40 DTC-bil. Planen dengang var at køre special saloon med Volvo'en, Men efter at have prøvet lidt forskellige biler og skiftet rigtigt rigtigt mange fordæk på Volvo'en, så var beslutningen om at skifte tilbage til "rigtige" racerbiler nem.

I 2006 indkøbte jeg og kørte den sidste halvdel af sæsonen i den sorte Reynard Formel 2000, og 2007 blev den første fulde sæson. Bilen kører godt og nemt, og der har ikke været de store udfordringer med mekanikken undervejs. 2007 blev en rigtig god sæson med gennemførsel af alle løb og bl.a. en generel sejr i formelklassen til Sportsvagnsmeeting på Knutstorp.

Reynard SF84 Formel 2000
Jeg har ikke den fulde historie på bilen, men ved at den i sin spæde ungdom blev kørt af et seriøst team, der lavede et par forskellige forstærkninger på bilen.
Jeg købte den af Jens Bach, som selv har kørt i den. Sidste gang, den deltog i løb var den udlejet til Ivan Andersen, og før Jens ejede bilen har den tidligere i klassen herskende Carsten Boye kørt den.

Reynard'en var banebrydende da den kom frem. Efter dominans af Van Diemen med ground effect bilerne i de tidlige 80'ere, så markederede Reynard's 83 og 84 modeller et stort fremskridt ud i justeringsmuligheder og hurtighed.
Reynard blev i en årrække målestokken for hvor godt en Formel 2000 kunne bygges, og selv sammenlignet med moderne racerbiler føles bilen sund og stabil.

Ole Bjørn Nielsen
Startede som 18-årig i motor-orientering, men det var der for lidt race i, så derefter blev det til en pause på næsten 10 år.

Først i 1983-84 kom jeg tilbage til bilsporten, i form af manøvre- og specialprøver (det hedder klub-rally nu om stunder).

Året efter gik jeg over til folkerace, og siden har jeg udelukkende kørt baneløb.
I slutningen af 80´erne blev det til ca. 30 DM-løb i Auto Cross, hvorefter indsatserne blev mere sporadiske.
Herefter blev det kun til nogle enkelte starter i Rally Cross, langdistanceløb og faktisk også tre Formel 2000 løb på Jyllandsringen i en lejet bil.

I slutningen af 97 fandt jeg ved lidt af et tilfælde en ældre Formel Ford 1600, som med få modifikationer kunne føres tilbage til original og dermed give adgang til den historiske motorsport. Det var rigtigt racerløb, og oven i købet med omgængelig teknik.

Selvom det bestemt ikke var planen fra starten, blev det til 10 sæsoner og 75 starter i Danmark og Sverige.

Reynard 86SF FF2000
Reynard havde med introduktionen af 1982 og 83 modellerne fået sat nye stardarder for FF-bilerne køreegenskaber. Med 84SF´eren havde man fået et reelt overtag i forhold til ærkerivalen Van Diemen, både sportligt og salgsmæssigt.

86SF´eren er på nær nogle få detaljer identisk med 1984-modellen. Reynard havde nemlig i 1985 fået designet en bil, som viste sig at være helt umulig. Da man jo levede af at sælge vinderbiler, kunne man ikke risikere yderligere en nitte i 86.

Den gule 86´er købt fra ny af Henrik Larsen fra Gudme, da han måtte opgive et fabrikssæde hos Van Diemen. På trods af den turbulente start på året, blev Henrik 3´er i Euroserien det første år. Bilen har altid været danskejet og blev i 1998 overtaget af Mogens Veland, som dermed kom til at køre bilen i både DM-serien og i historisk regi.

Der er i alt fremstillet 31 styk 86SF´ere, hvoraf to findes i Danmark.